En af de mange ting børn kan lære i børnehaven, er hvordan man omgås andre, og også at det er en god ide at kunne være tålmodig. Med det hektiske liv mange familier lever i dag, kan det godt blive svært at lære børnene, hvordan de sætter farten ned, og tager hensyn til andre end dem selv. Børnene kan ofte også have svært ved at finde tid og rum til fordybelse, når de er vant til, at alting hele tiden går så stærkt. Her kan både brætspil og puslespil være en rigtig god indgangsvinkel.
Hvad lærer børn af brætspil?
Brætspil kan have en god indflydelse på, hvordan børn reagerer på at de ikke altid får ret og vinder. Spiller de f.eks. Ludo imod andre børn, så kan det være medvirkende til at lære dem, at de ikke altid får deres vilje, og at det nok ikke er så slemt endda, når man taber i et spil.
Ved at holde stemningen sjov og underholdende, kan børnene lære, at det ikke så meget handler om at vinde som, det handler om at være med i spillet og have det sjovt sammen med andre.
Og vigtigt nok, så indeholder mange brætspil også store elementer af viden om alt muligt fra samfundsforhold til matematik, hvorfor børnene altså også kan hente en masse lærdom, når de spiller brætspil.
Hvad lærer børn af puslespil?
En rigtig god måde at slappe af på er ved at lægge et puslespil. Det er både en god og afslappende beskæftigelse samtidig med, at de både lærer at fokusere og være tålmodige.
I en verden hvor alting går stærkt, og man er vant til, at man får alt lige her og nu, er et puslespil en god indgangsvinkel til at lære børn at være lidt mere tålmodige, og at rejsen imod målet er den halve oplevelse.
Det kan også hjælpe med at fokusere på hvad man laver, og at ting til tider tager lidt længere tid at færdiggøre, men at resultatet er det hele værd.
For de helt små børn er det at lægge puslespil også en god motorisk øvelse. Noget som alle små børn har rigtig godt af at arbejde med.
Afslapning, fokus og tålmodighed
Det gamle ordsprog ‘tab og vind med samme sind’ har lidt mistet sin betydning i dag hvor alting går så hurtigt, men det er en vigtig lektie at lære børn. Og børnehaver giver børnene en god start på livet ved at lære dem, at det ikke er dårligt at kunne tabe i et spil, så længe man morer sig.
Det giver også mere samvær og nærvær med andre at spille brætspil og lægge puslespil, i stedet for at sidde med en tablet eller telefon hele tiden.
Brætspil gør meget for samværet, hvor puslespil, som både kan lægges alene eller sammen med andre, kan gøre en stor indsats for koncentrationsevnen og tålmodigheden.
Evnen til at fokusere og være en del af fællesskabet vil også komme børnene til gode, når de kommer i skole, og efterfølgende på højere uddannelser, og sidst på arbejdsmarkedet. Evnen til at fokusere, have tålmodighed, og lære at omgås andre, uden at det nødvendigvis udløser den store konkurrenceånd, er positive tendenser, der bør fremmes.
Børnehaver gør en stor indsats for at lære børn at fokusere og arbejde sammen med andre. Hertil benyttes bl.a. brætspil og puslespil som indlæringsværktøjer. Gennem disse lærere børnene vigtige egenskaber som f.eks. at samarbejde ofte er en hurtigere vej til målet, end hvis man skal gøre det hele selv.
Derudover er det naturligvis også sjovt og underholdende at spille sammen med andre, hvad enten det er bræt- eller puslespil. Underholdningsværdien er stor og den lærdom der følger med må på ingen måde undervurderes – den er en essentiel del af børn udvikling.